Forside arrow Nyheder arrow En sund vogn lever længere
En sund vogn lever længere Udskriv E-mail
torsdag 15. maj 2008

En sund vogn lever længere
 

Sundhed handler om omtanke, forebyggelse og sund fornuft – også når det gælder biler. En sund og rustfri bil er mere sikker og lever længere. De varme måneder lige nu er det bedste tidspunkt for undervognsbehandling.

 

SUVO Anti-rust med 61 undervognscentre landet over har sat fokus på bilens sundhed.

”Det gælder for biler som for mennesker, at jo tidligere vi begynder at forebygge skavanker, jo bedre bliver resultatet. Derfor giver SUVO landets længste garanti mod gennemtæring. Helt op til 18 år, hvis man begynder på en sundhedsplan hos os, indenfor bilens første leveår,” fortæller direktør Benny Pedersen fra SUVO Anti-rust.

Sundhed skal vedligeholdes

Sundhed er en livslang indsats. En effektiv forebyggelse kræver jævnlig og regelmæssig indsats.

”Bilen skal behandles hvert andet år. Rustbeskyttelsen slides af og skylles ud med tiden, og det er vigtigt at vi får fjernet snavs og saltbelægninger grundigt. Derfor er det også en forudsætning for vores garantier, at bilen følger vores sundhedsplan og bliver behandlet efter forskrifterne,” siger Benny Pedersen. 

 

Nye biler kan også ruste

Det er desværre en udbredt opfattelse, at nye biler ikke behøver yderligere rustbeskyttelse. Men mange bilforhandlere anbefaler deres kunder at få en undervognsbehandling.

”Bilerne er slet ikke skabt til de helt specielle klima- og vejforhold, vi har i Danmark. Høj fugtighed, saltindhold i luften og ikke mindst vinterens vejsalt er det rene gift for bilens sundhedsmæssige tilstand. Hvis vi ser en tre-fire år gammel bil uden rustbeskyttelse, kan vi altid finde rustangreb på den,” forklarer Benny Pedersen.

 

Galvanisering er ikke nok

Benny Pedersen understreger at galvanisering ikke er en garanti mod rust.

”For det første er galvaniseringen utrolig tynd og beskytter bedst på de store flader. Bilens vridninger under kørsel får galvaniseringen til at krakelere i samlingerne, og så er der risiko for rustdannelser hvor det er mest farligt. Desuden kan vejsalt nedbryde galvaniseringen,” forklarer han. SUVOs rustbeskyttelse udføres med voks- og oliebaserede produkter efter grundige sprøjteskemaer for hver enkelt bilmodel, så alle hulrum, samlinger, undervogn samt udsatte dele som fx benzintank, bærearme og bremserør bliver beskyttet.

 

Det bedste tidspunkt er lige nu

Mange begynder først at tænke på rustbeskyttelse op til vinteren. Men det bedste tidspunkt for en undervognsbehandling er faktisk lige nu i forårs- og sommermånederne.

”For det første får vi fjernet vinterens salt, så det ikke gør mere skade i løbet af sommeren. For det andet trænger rustbeskyttelsen længere ind i samlingerne og hæfter bedre, når de påføres når der er lunt og tørt i vejret. Og endelig er det lige nu ventetiden er kortest hos centrene,” forklarer Benny Pedersen.

 
< Forrige
www.CarCosmetic.dk