Miljøet skal vi værne om
For at benytte miljømærket i forbindelse med undervognsbehandling stilles
der en lang række krav fra miljømyndighederne.
Ud over krav fra miljømyndighederne stiller SUVO selv krav til de enkelte
SUVO-centre for at være tilsluttet SUVO's miljøsystem.
For at beskytte miljøet bedst muligt har SUVO som de eneste i landet
et lukket system, hvor overskydende antirust produkter opsamles og renses,
for derefter at blive oparbejdet til en kvalitet som nye produkter.
Det betyder at produkterne på intet tidspunkt kommer i berøring med naturen.
De opsamlede produkter transporteres af specialuddannede chauffører i
godkendte biler til firmaet LHG Group A/S i Holstebro, som råder over
maskiner til rensning af produkterne for både snavs og vand.
Firmaet har også et moderne laboratorium, som garanterer og sørger for
at de færdige returprodukter bliver kvalitetsmæssigt på højde med nye
produkter. Dette gælder for såvel tørstofindhold, indtrængningsevne, viskositet
og sluttelig også evnen til at rustbeskytte. LHG Group A/S oparbejdningscenter
er godkendt og under stadig kontrol af miljømyndighederne.
Krav fra miljømyndighederne
Der skal foreligge en miljøgodkendelse, som er udstedt af den
lokale kommune.
Dette indebærer:
 |
Der skal være speciel sprøjtekabine med indblæsning
af frisk luft. Lufthastighed på tværs af kabinen under bilenpå 0,5
m. i sekundet. |
 |
Der skal være en opsamlingsgrav under sprøjtekabinen,
der ikke er tilsluttet kloaksystemet. |
 |
Der skal være en skorsten med afkast svarende til den
udsugede luft fra kabinen og 6 meter over kip på huset. |
 |
Der skal være et udsugningspanel med specialfilter
monteret i kabinen, så det oliestøv, der opstår ved behandlingen ikke
kommer ud i atmosfæren gennem skorstenen. |
 |
Centret skal have monteret en olieudskiller, så det
anti-rust produkt, som bliver vasket af bilerne ikke ender i kloakken.
Alle olieudskillere bliver tømt med faste intervaller, så man er sikker
på, at de ikke løber over. Den olieslam, som suges op, sendes til
Kommune Kemi i Nyborg til afbrænding. |
 |
Centeret skal have brandudstyr til deres rådighed.
|
SUVO's miljøsystem
For at være tilsluttet og dermed kunne benytte det grønne
Miljømærke,
skal følgende være opfyldt:
 |
Der skal være en "grav" under ristene i sprøjtekabinen
til opsamling af overskydende produkter, som løber ud af vanger og
hulrum og drypper fra bunden under sprøjteprocessen. |
 |
Der skal være mulighed for, at opsuge disse produkter,
som afhentes af firmaet LHG Group A/S Produkterne oparbejdes igen
i LHG Group A/S i Holstebro og det enkelte center er pligtig til at
aftage den mængde renoveret produkt, der bliver ud af de afhentede
produkter. |
 |
Centret skal råde over en varmlufttørrer, hvor bilen
kan stå mens bund og hulrum tørrer. |
 |
Centret skal have en sprøjtekabine med lift og samtidig
det mest moderne udstyr til behandling af bilen med anti-rust produkter.
|
 |
Sprøjteoperatøren skal bære sikkerhedsmaske med friskluftforsyning,
den såkaldte helmaske. Han skal være iført gummistøvler, gummihandsker
og gummidragt med bomuldstøj under, så han undgår at huden kommer
ikontakt med anti-rust produkterne. |
 |
Der skal være riste uden for kabinen, hvor bilen
kan stå og afdryppe inden den går til viderebehandling. |
 |
Centret skal råde over en vaskeplads med olieudskiller,
hvor bilen afvaskes med sæbe og vand efter endt behandling. |
 |
Centret skal råde over plads, hvor bilen kan stå natten
over. |
|