Salt på vejene og salt under bilerne

SUVO mærker igen i år en pæn stigning i opmærksomheden vedrørende SUVO rustbeskyttelse.

- Salt er en ren rust accelerator, vi ser det hver dag på SUVO Centrene og derfor er det simpelthen nødvendigt at få vasket og tørret undervognen, inden bilen skal rustbeskyttes, siger Palle Petersen, direktør i SUVO Danmark.

- Det er nødvendig med højtryksvask for at få bilen vasket grundigt. Det er den eneste metode, der med sikkerhed effektivt fjerner saltbelægninger og andet snavs, tænk på alle de svært tilgængelige steder, der er i en bils konstruktion. Det er yderst vigtigt at anvende vand og tryk til denne proces.

Som et ekstra led i den løbende proces med at sikre højkvalitetsarbejde på SUVO Centrene startede de i 2010 et samarbejde med FDM, som udfører en stikprøvekontrol af de udførte opgaver.

- De har foretaget cirka 500 stikprøvekontroller siden september 2010, og resultaterne af disse danner et seriøst grundlag for at vide, hvordan det enkelte SUVO Center arbejder i dagligdagen. Tilbuddet om stikprøvekontrol er ganske gratis for kunden.

Bilejerne ved det godt

På rigtig mange SUVO Centre har ordrebogen været fuld hele det forgangne efterår, og også starten på 2011 har på trods af sne og kulde budt på masser af kunder.

- Vi ser også en støt stigning af besøg på vores hjemmeside, Suvo.dk, hvor vi kan se, at den besøgende søger oplysninger om det faglige vedrørende rustbeskyttelse.

I en tid, hvor efterdønningerne fra finanskrisen kun svagt har lagt sig og vintrene har været temmelig strenge, har bilejeren meget fokus på at passe ekstra godt på sin bil.

- Vi mærker en pæn stigning af nye privatkunder på vores centre, og det faktum, at man som bilejer måske ser rustskader på knap så gamle biler får også bilisterne til at overveje rustbeskyttelse af bilen.

- Vi kan ganske enkelt atter engang konstatere, at det danske klima er hårdt ved metallet, og vi ved også, at selv nye biler har godt af en supplerende rustbeskyttelsesbehandling, inden bilen slippes ud på de danske veje og ud i det danske klima.