SUVO er FDM
stikprøvekontrolleret
Danmarks længste
anti-rust garanti
Den mIljørigtige
undervognsbehandling

SUVO Rustbeskyttelse - løbende kvalitetskontrol på eget laboratorium

SUVOs laboratorium udvikler, tester og kontrollerer selv sine produkter til rustbeskyttelse og undervognsbehandling i samarbejde med leverandører, der producerer efter SUVOs anvisninger.

2 års kørsel på 80 timer

På SUVOs laboratorie testes og kontrolleres produkterne grundigt, både for tørstofindhold, indtrængningsevne, viskositet og egenskaberne i forhold til rustbeskyttelse.

SUVOs salttågekammer kan udsætte prøveplader for de samme forhold, som hvis bilen kørte i tåget eller regnfuldt vejr uafbrudt i 2 år. Efter 80-90 timer kan man tydeligt se, hvis der er problemer med produktet.

Alt kontrolleres og gemmes for at sikre en lang garanti

Det er også på laboratoriet, at alle rustbeskyttelsesprodukter kontrolleres, inden de sendes ud til SUVO-centrene. Både testresultater, prøveplader og en prøveudtagning af hvert eneste parti gemmes i minimum tre år, så man til enhver tid har en reference at sammenligne med.

Med Danmarks længste garanti er det særdeles vigtigt, at SUVO kan garantere for hvert enkelt produkt, både nu og på sigt. Derfor er SUVO meget omhyggelige, når det handler om prøver og kvalitetskontrol af vores produkter til rustbeskyttelse og undervognsbehandling.

Færre opløsningsmidler

En af de store udfordringer for hele rustbeskyttelsesbranchen er at mindske brugen af skadelige stoffer, herunder opløsningsmidler. Det er en løbende udvikling, som virkelig har taget fart de seneste år. Og det kommer til at gå endnu stærkere fremover.

Allerede nu har SUVO et anti-rust produkt helt uden opløsningsmidler, SUVO Non Nafta, og SUVO arbejder målrettet på at nedbringe mængden af opløsningsmidler i alle SUVO-produkter.

Test, forsøg og laboratoriekontrol sikrer, at produkter med nye additiver stadig yder den optimale beskyttelse. Og gerne endnu bedre.