Studentermedhjælper – SUVO Danmarks Marketingsafdeling

 

Vil du gribe en unik mulighed for at arbejde med B2B- og B2C markedsføring på landsdækkende og lokalt plan? Vil du være en del af en virksomhed i udvikling og sætte dit præg herpå?
Marketingsafdelingen har det overordnede ansvar for markedsføringen i SUVO rustbeskyttelses kæden, samt give en hjælpende hånd med i forhold til markedsføringsmateriale til SUVO forhandlere.
Vi leder efter nye kræfter til at udvikle markedsføringsindsatsen. Du bliver en del af et setup, hvor markedsføringsinitiativerne allerede involverer Online markedsføring, herunder bannerannoncering og online kampagner gennem Google Adwords, Facebook og Instagram, lokale fremstød, content og samarbejde med FDM og Applus Bilsyn.

Om jobbet
Som studentermedhjælper vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver i afdelingen. Din primære funktion vil bestå i at assistere den marketingsansvarlige. Af opgaver kan bla. nævnes:

  • Ideudvikling og sparring med den marketingsansvarlige omkring lokal, regional og nationalmarkedsføring.
  • Vedligeholdelse og udvikling af SUVO Danmarks SoMe platforme (Facebook, Instagram, LinkedIn),herunder udvikling af nyt content i samarbejde med den marketingansvarlige.
  • Vedligehold af SUVO centres Facebook sider efter aftale
  • Idégenerering og produktion af indhold til SUVO kædens interne App
  • Mindre grafiske opgaver for SUVO DK og centre (opsætning af mindre tryksager, annoncer, brochurer, skilte m.v.)
  • Administration af FDM-kontrol: Indskrivning og Indkaldelse.
  • Løbende ad hoc-opgaver for den marketingsansvarlige

Arbejdstimerne vil typisk være ca. 7,5 timer om ugen (1 arbejdsdag), men kan variere efter omfanget af opgaverne.

Om Dig
Helt Grundlæggende skal du bidrage med dine kompetencer indenfor markedsføring, online markedsføring og kommunikation. Dertil skal du have et positivt væsen og trives i en mindre organisation.

Gode egenskaber

  • Erfaring med online markedsføring – Eksempelvis Google Analytics, Adwords, Facebook, Instagram & LinkedIn, samt content tilSoMe
  • Du er selvstændig og selvkørende, men også en teamplayer
  • Du er iderig, frisk og har masser af gåpåmod
  • Trives med en blanding af rutineprægede opgaver og udvikling af nye tiltag og koncepter
  • Du er robust og kan klare lidt mandehørm
  • Du er ambitiøs og vil være med til at udvikle virksomheden

Det er vigtigt at du er en teamplayer, da der løbende opstår opgaver, som skal løses med en fælles indsats. Ånden er, at alle hjælper hinanden – også med administrative opgaver engang imellem.

Om SUVO Danmark

SUVO Danmark består af et team på 7 mand på hovedkontoret i Holstebro. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med den marketingsansvarlige, Theresa. I skal sammen drive og udvikle SUVO´s markedsføringsindsats. Theresa er en sød og kompetent leder, som selv er uddannet Cand. Merc. Marketing & Business Innovation. Theresa betragter dig som en ligeværdig beslutningstager og er åben for inputs. Kulturen hos SUVO er familiær. Du bliver en del af frokostordningen og den daglige formiddagskaffe.

Kontakt og ansøgning

Har du den rette profil og har ovenstående vagt din interesse, søg da venligst ved at sende os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter til theresa@suvo.dk. Ansøgningsfristen er d. 16.12.2018, men vi vil løbende gennemgå ansøgningerne. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingsansvarlige Theresa Rathkjen Østergaard på telefon 21489227 eller mail theresa@suvo.dk.