SUVO giver Danmarks længste garanti på rustbeskyttelse og undervognsbehandling

Med Suveræn Antirust Garanti får du en helt unik garanti. Garantien er resultatet af mange års erfaring, forskning og udvikling og giver dig derfor branchens bedste betingelser.

Topprofessionelle fagfolk med masser af solid praktisk viden fra værksteder og brugtvognscentre har været med til at formulere det omfattende garantiprogram. Et helt unikt garantiprogram, som vi står 100% bag.

Jern og metal ruster..

Det er en naturlov, at jern og mange andre metaller ruster, fordi de nedbrydes af ilt og fugt. Salt fra vejen og fra luften fremskynder processen; To ting, som vi har meget af i Danmark med vores relativt milde vintre og kystklima. For at undgå at metallet ruster, skal det derfor forsegles, så man forhindrer, at det kommer i kontakt med ilt, fugt og salt.

Salt, skidt og regn..

Salt, skidt, regn og fugt giver rustangreb på selv helt nye biler, hvis man ikke forebygger i tide. Med en SUVO-behandling sikrer du din bil et langt, sundt og rustfrit liv. Behandlingen er så effektiv, at vi giver livstidsgaranti mod gennemtæring. Med andre ord får du branchens længste garantiordning.

Mest økonomisk…

Med en SUVO-behandling vedligeholder du din bil på den mest økonomiske måde. For det første undgår du dyre regninger til rustreparationer, for det andet forlænger du levetiden på mange af bilens vitale dele som f.eks. bremserørene.

Følg din garanti

Med et Suveræn Antirust Garanti-kort kan du følge din bils garanti og behandlinger.

Du kan også downloade SUVO Garanti app’en til iPhone i App Store.

SUVERÆN ANTIRUST GARANTI FORENING

Cypresvej 12
7400  Herning
97 22 40 80
info@suvogaranti.dk

Garantibestemmelser

Garantien kan gives til biler, som får foretaget den første SUVO-behandling senest syv år efter bilens første registreringsdato. Inden bilen oprettes i garantiordningen, gennemfører SUVO-centret en kontrol af bilen efter et bestemt kontrolskema og de regler, som er besluttet af garantiforeningens bestyrelse.

  • Fra 01.09.2017 skal biler med en alder på 0-12 måneder, som optages i garantiordningen, til genbehandling hvert tredje år.
  • Biler, der er mere end 12 måneder gamle og optaget i garantiordningen, skal til genbehandling hvert andet år.
Garantien gælder kun, såfremt ejeren af bilen kan fremvise et gyldigt garantikort. På garantikortet finder du også dine logininformationer til at logge ind og følge din garanti.

Udvid

Husk, at du skal overholde din bils genbehandlinger med de tidsintervaller, som er nævnt i garantibestemmelserne. Det er muligt at afvige fra det foreslåede behandlingstidspunkt med +/- en måned.

I garantiperioden dækker SUVO Garantiordningen reparationer af evt. rustskader (gennemtæring) på karosseri og chassis. Dette er forudsat, at bilen er behandlet i overensstemmelse med de nævnte tidsintervaller samt med de foreskrevne behandlingsmetoder og produkter. Endelig skal behandlingerne være udført på et Suveræn Antirust Garanti-center.

I tilfælde af trafikskader skal de udskiftede og reparerede dele behandles med SUVO rustbeskyttelse senest seks uger efter, at bilen er blevet repareret. Dokumentation for denne delbehandling skal noteres i det online garantisystem, som de Suveræne Antirust Garanti-centre har adgang til.

Garantien på din bil kan gælde lige så længe, som du ønsker det fra bilens første registreringsdato. Hvor lang din garanti bliver, afhænger af tidspunktet for den første Suveræn Antirust Garanti-behandling. Jo tidligere, du får din bil behandlet, jo længere bliver din garanti.

OBS: Biler, som er mere end tre år gamle, skal have en special-/dobbeltbehandling første gang for at blive optaget i garantiordningen.

Garantien følger bilen og ikke ejeren. Det er dog vigtigt at huske på, at policen overføres til den nye ejer, når bilen sælges, så genindkaldelsen af bilen bliver sendt det rigtige sted hen. Du kan selv overføre policen online ved at logge ind med oplysningerne på garantikortet. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til os i Suveræn Antirust Garanti, så hjælper vi dig gerne med det.

Det er dit eget ansvar at overholde genbehandlingsdatoerne samt at få behandlingen registreret i garantikortet. Derudover er det også dit ansvar løbende at udbedre lakskader og lignende for at kunne beholde din bil i garantiordningen

Bilens alder / første  registreringsdato Antal år i garantiordning fra første registreringsdato
0 – 1 år Min. 18 års SUVO garanti
1 – 2 år 17 års SUVO garanti
2 – 3 år 16 års SUVO garanti
3 – 7 år 12 års SUVO garanti

Hvem er dækket af garantien?

Garantien følger bilen og ikke ejeren. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at policen skal overføres til den nye ejer af bilen, for at genindkaldelsen af bilen kommer det rigtige sted hen. Du kan få overført policen hos dit nærmeste Suveræn Antirust Garanti-center, eller du kan selv gøre det online ved at logge ind med oplysningerne på dit garantikort herunder.

Har du mistet dit garantikort, kan det erstattes hos dit Suveræn Antirust Garanti-center mod et mindre gebyr.

Udvid

Hvad dækker garantien?

Så længe din bil er omfattet af garantien, dækker Suveræn Antirust Garanti

  • Reparationer af rustskader (gennemtæringer) på karosseri og chassis, der er opstået fra den side af karosseripladen, som har fået rustbeskyttelse.
  • Udførsel af lakering i forbindelse med udbedring af evt. rustskade (til det nærmeste naturligt afgrænsede område).

Du kan som bilens ejer forlange garantireparationen udført på et hvilket som helst værksted i Danmark, når bare det er godkendt af garantiforeningen. Dette gælder uanset, hvilket Suveræn Antirust Garanticenter der har udført de tidligere garantibehandlinger.

Betingelser for at garantien dækker

For at du kan opretholde din Suveræn Antirust Garanti, er det nødvendigt, at din bil overholder behandlingstidspunkterne jf. garantibestemmelserne.
Tidspunktet for behandlingerne må højst afvige en måned.
Endelig er det vigtigt, at alle behandlinger udføres på et Suveræn Antirust Garanticenter, og at centeret sørger for at registrere behandlingen online i garantisystemet.
Garantien ophører derfor, hvis behandlingerne ikke overholdes med de nævnte tidsintervaller.

Garantien dækker ikke

  • Skader, som også er dækket af andre fabrikanters garanti, bilens kaskoforsikring eller andre forsikringer og garantier.
  • Rustskader, som opstår på forkromede dele, lakerede dele, som ikke behandles med SUVO Rustbeskyttelse, udstødningssystemer, katalysator, motorblok, differentiale, herunder fortøj og bagtøj, ophæng, bolte, brændstoftank, bremse-, hydraulik- og olierør samt rørgennemføringer.
  • Rustskader fra underkanten af vinduet og opad.
  • Skader, som skyldes dårlig vedligeholdelse af køretøjet, herunder i særdeleshed dårlig vedligeholdelse af lak, eller hvor bilen er så misligholdt, at dette har medført øget risiko for rust.
  • Skader som er forårsaget af uforsigtig omgang med opløsningsmidler, som f.eks. terpentin, petroleum, batterisyre m.m.
  • Skader, som er fremkaldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed eller skader, som har forbindelse til forhold, der er fortiet eller hvorom, der er givet urigtige oplysninger.
  • Skader på steder, som er udfyldt med skumplast eller lignende materiale, som forhindrer rustbeskyttelsesmidlerne i at trænge ind.
  • Hvis originale eller eftermonterede inderskærme er fjernet.
  • Afledte tab, såsom værdiforringelse af afsavnserstatning i forbindelse med en garantireparation.
  • Gennemtæring på steder som pyntelister, vindueslister, dørgreb, pladesamlinger m.m., der er opstået som følge af ejerens manglende vedligeholdelse og udbedring af lakskader i forbindelse med stenslag m.m.
  • Biler, der anvendes til motorløb og lignende.
  • Hvor produktet ikke kan nå frem, fordi bilproducenten ikke tillader borehuller.

Trafikskader

I tilfælde af trafikulykker eller lignende skal de udskiftede eller reparerede dele på vognen efterbehandles hos et Suveræn Antirust Garanticenter, senest seks uger efter reparationen har fundet sted. Reparationsbehandlingen skal dokumenteres i det online garantisystem under punktet Bemærkninger af det pågældende Suveræn Antirust Garanticenter. Sker dette ikke, bortfalder garantien.

En god rustbeskyttelse skal vedligeholdes

Det vigtigste er selvfølgelig, at du får din bil rustbeskyttet med SUVO Rustbeskyttelse. Herved har du været med til at give din bil en længere levetid og et sundere liv uden rust. Men for at opretholde den gode livsstil for din bil, skal du hjælpe den lidt på vej:

  • Regelmæssig vask, herunder også vask af panel- og dørkanter, over- og underkanter samt skærmkasser er alt sammen med til at holde rusten væk.
  • Derudover anbefaler vi en polering af lakken ca. to gange årligt, alt efter hvilke ydre påvirkninger, din bil er udsat for. En samtidig polering af dørkanter, dørstolper og øvre panelkanter er også en god ide.
  • Regelmæssig behandling med spray ved samlinger, emblemer, lygter, pyntelister samt pletmaling efter stenslag er vigtigt for at undgå rust disse steder.

Vi står selvfølgelig altid klar til at rådgive og vejlede dig. Du kan også finde et stort udvalg af gør-det-selv-produkter til vedligehold af din bil hos os.

Vi glæder os til at tage imod din bil i Suveræn Antirust Garanti.

Hvem er vi?

Suveræn Antirust Garanti er en organisation, der står bag samtlige garantigodkendte SUVO-centre i Danmark.

Organisationen er en selvstændig forening under SUVO Danmark.

Find dit lokale center

Kontakt dit lokale center og få et godt tilbud på din nye undervognsbehandling.